Bruger I Bekey?

  • Sidst opdateret den 3. november 2023 kl. 14.56

Hvis du bor på Sjælland og har Bekey installeret i dørtelefonanlægget i din opgang, kan vi benytte Bekey til at komme ind i din opgang.

Vores system registrerer automatisk, om vi har adgang med Bekey i din opgang. I forbindelse med at du taster din adresse, vil du i så fald kunne se en besked om, at vi har en nøgle til din opgang. Du behøver derfor ikke sende en nøgle.

Hvad er BEKEY? 
Med Bekey bliver den fysiske nøgle, vi normalt bruger til at komme ind i opgangen, erstattet af en digital, der ved hjælp af en chip i dørtelefonanlægget, kan lukke vores chauffører ind.

Chaufføren bliver tildelt adgang ved hjælp af en app på sin telefon, der fungerer som en digital og krypteret nøgle. Sikkerheden er i top, da der kun er tildelt adgang til opgangen ud fra kørelister og tidspunkter, hvor Aarstiderne har ærinder i opgangen. Med andre ord får vores chauffører kun adgang til jeres opgang, når I har bestilt varer.

Ønsker du at få Bekey i din opgang, kan du læse mere om løsningen på Bekeys hjemmeside. Du kan også kontakte din ejer/andelsforening eller administrator, og høre om det er muligt at få løsningen. Montering og vedligeholdelse er simpel og gratis. 

Var denne artikel til hjælp?